Studentermedhjælper til frontend udvikling
Det kommer du til at arbejde med
Hos Hybl udvikler vi webshops og software for forskellige virksomheder og som interne projekter. Som studentermedhjælper kommer du til at assistere med udviklingen enten for vores kunder eller på interne projekter. Nogle eksempler på typiske arbejdsopgaver:
- Opsætning af et betalingssystem til en Webshop
- Integration af nyhedsbreve på en webshop
- Udvikling af en ny sektion til en webshop, med afsæt i et design
- Udvikling af interne apps til Shopify’s app økosystem
- Udvikling af mobilapps i React Native
Det forventer vi af dig
Vi forventer at du er passioneret omkring teknologi og udvikling og har lyst til at forbedre dine evner indenfor softwareudvikling. Vi forventer at du har erfaring med programmering fra dit studie, fritidsprojekter eller tidligere arbejde. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har godt styr på HTML & CSS
- Har arbejdet med Javascript
- Har erfaring med at bruge Terminalen/Command line
- Kan arbejde selvstændigt og indgå i et team
- Er god til at opsøge viden på egen hånd
Det er en fordel hvis du har erfaring med:
- React eller andre Javascript libraries/frameworks
- Shopify
- Git & Github
Det tilbyder vi
Du bliver en del af et lille udviklerteam med rig mulighed for læring. Vi er på nuværende tidspunkt et lille team på 2 udviklere, der sidder i et hyggeligt kontorfællesskab sammen med andre unge og dygtige iværksættere. Vores kontor ligger i hjertet af København, tæt på rådhuspladsen.
- Der er tale om en deltidsstilling på 15 timer om ugen.
- Vi aftaler en løn ud fra dine kvalifikationer.
- Arbejdet foregår som udgangspunkt fysisk på vores kontor i København.
- Opstart hurtigst muligt.